Det bare op ad

 

Hver gang det er gået ned ad

så det bare op igen

…og man kan lige så godt få noget ud af turen

fx. spejle sin egen mave, når man alligevel er her.

Om det er godt eller skidt, – det med spejlingen her, – det kommer an på så meget…måske får man øje på verden i spejlet i stedet…

men pas på navlepilleri

så falder du bare ned igen

…og det er også svært at bruge albuer…

 

Forår

 

Jubii hvor foråret er kommet…og sikke overdådigt ukrudtet gror, – det er et sandt paradis af virvar og midt i det hele skyder roserne mens bregnerne langsomt ruller sig ud. Og vi ruller os ud i lange baner uden lange underbukser…af glæde, af pligt, af nødvendighed? …og katten ja, den fører både kold og varm krig mod en omstrejfende hankat, der bare vil nasse på goderne…jo det er i sandhed blevet forår og vi er til.

Natur – kultur – Kunst – Karlby Strand 3

Karlby Strand

Tredje del af en billedserie, hvor jeg leger med spørgsmålet om, hvad kunst egentlig er (uden på nogen måde at have specielt kendskab til kunst)

Denne tredje serie kalder jeg;  Kunst; Formidling af naturens egne kompositioner = kultur/øjne der ser den

ænderibevægelseFotor

Flugt

 

naturens kunst

Uvejrets initialer

 

klintensøje2

Klintens øje

 

klinten i lag

Lag

 

vedfodenafklinten

Klintens fod

 

muslingeaftryk i kalk

Havets levn/urtidsmennesket

 

naturkunst

Parodi

Natur – kultur – Kunst – Karlby Strand 2

Karlby Strand

Anden del af en billedserie, hvor jeg leger med spørgsmålet om, hvad kunst egentlig er (uden på nogen måde at have specielt kendskab til kunst)

Denne anden serie kalder jeg;  Kunst; natur og kultur i samspil/vekslende stilstand og bevægelse

viktorklatrer

Kontakt

 

viktormedpenselrettet

Samspil

 

viktor i bølgen

Overraskelse

 

sten på stamme

Komposition

 

musik

Musik

 

skred_Fotor

Skred

 

 

 

 

 

Natur – kultur – Kunst – Karlby Strand 1

Karlby Strand

Første del af en billedserie, hvor jeg leger med spørgsmålet om, hvad kunst egentlig er (uden på nogen måde at have specielt kendskab til kunst)

Denne første serie kalder jeg;  Kunst; natur og kultur i lemfældig orden/stål og sten

 

stål og fallos ved kalksten

Stål og sten

isbjørnens død

Isbjørnens skæbne?

metal og rust på kalksten

Rustrød blomst/kalkmaleri

pensel2

Naturalisme?

 

slangen i paradis

Udstødning

 

Ventetid/hentetid

Fik en lille lomme af tid, at bruge som jeg ville.

Man kunne kalde det “ventetid”, da min datter ikke kom hjem med det tog, jeg havde ventet. Og så holdt jeg der, og gad ikke køre hjem for den time.

“Ventetid.” Jeg valgte at kalde det “hentetid,” hentede mig selv ud af en søvnig lørdag, gråvejr, regn, kørte på havnen.

Mødte en havn, som man kunne kalde “søvnig”. Jeg valgte at kalde den “ventende.” Som pytterne i asfaltshullerne, der bare ligger og lader regndråberne skabe bevægelsen.

Tænker nu på det, at være søvnig. Måske man på sådan en dag både har ventetid og hentetid?

Grenå havn kl. 18. lørdag aften.

weekendpåhavnen2

Fri

weekendpåhavnenommer

 

En kliché?

Fandt en duefjer under Omorika-granen, hvor et par skovduer har deres rede.

Duer der bruges som billedsprog i tekster, anses i forfatterverdenen efterhånden som en kliché, – det vil jeg nu ikke kalde mine duer.

De bygger nemlig rede der, år efter år og jeg tror ikke selv, de synes det er en kliché, – det har de så men alt for travlt til at synes noget som helst om

Men idag, netop idag, havde jeg brug for noget at dvæle ved under eftermiddagssolen, og jeg fandt denne fjer.

Jeg holdt den op mod solen og så, at regnbuens farver anedes i fjeren, tænkte lidt over sammenhængen, – Duen = håb, Regnbuen = håb, Fra Noahs ark til Duen, Olivenbladet, Regnbuen = håb. Det eneste jeg mangler er arken, den bygger jeg imorgen.

Dette dog vist kun et syn for det blotte øje

en duefjer

 

 

Mirabelle Mirabelle

Mirabelle mirabelle,

når jeg slår øjnene op,

er du det første jeg ser

Du fylder mit vindue ud med hvidt,

selvom du ikke står lige der,

men kigger på afstand ind af min rude

dog hører jeg, du hvisker derude

et blidt og stille godmorgen

Og jeg fyldes med glæde og morgensang

blandet med gab og trissende trætte fødder

mirabelle mirabelle