Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 2

At opdage tiden igen løber fra os til morgen, sende mine børn ned til skolebussen i huj og hast

At hente katten halvvejs nede af indkørslen, så den ikke følger efter og står i vejen for bussen

At blive sendt tilbage i endnu større hast efter min anden-yngste søns pose, som jeg ikke ved, hvor er.

At nå det lige præcis og for en gang skyld have mulighed for at vinke til buschaufføren, se at han smiler, smile tilbage

At tage en kop kaffe

At mærke, jeg stadig ikke er sluppet af med influenzaen, lægge mig i sofaen for at sove

At forsøge at overbevise min hjerne om, at den også skal sove og ikke agere idekatalog, som den har besluttet sig for at være i tiden

At opgive, gå igang med at undersøge hvordan jeg får besøgstæller på min blog, finde ud af, at det er lige så nyt og forvirrende som alt andet i blog-verdenen

At måske lykkes med det

At lægge mig godt til rette igen, høre en fugl derude et sted

At tænke jeg måske skal åbne vinduet på klem, lukke foråret ind

At rejse mig og åbne vinduet for at finde ud af, at det er katten der kommer ind

At mærke den friske luft, lytte til stilheden, falde i søvn, drømme noget, jeg ikke længere husker

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 1

At have influenza og mægtig ondt af mig selv

At blive badet i sollys fra vinduet og huske, at det er marts og foråret er på vej

At opdage, hvor meget mine vinduer trænger til at blive pudset

At spekulere på, hvis fingre, der er glidebaner efter, hele vejen hen over ruden

At tænke det er rart, der i det mindste er nogle, der sætter aftryk.

At opdage, at træerne og lyset spejles i de facetslebne kanter.

At lade øjnene slappe af, synet glide sammen, se billedet, der træder frem, med striber af himmel over og under skoven

At putte kartofler i porresuppen fra igår, for at få den til at strække idag også.

At vide, at kartoffelsuppe med porrer i, er godt, tænke, at så er porresuppe med kartofler i nok lige så godt.

At synes det er noget mærkeligt bacon de sælger i Lidl. Det plejer da ikke blive sådan sort, når man steger det på panden?

At dække bord, sætte stearinlys på og lytte til min yngste søns nynnen/fløjten/syngen “Final countdown”

 

Fanget i et net

Jeg er født før internettet.

Jeg ved, hvordan man slår op i en ordbog. Jeg ved, hvordan man bruger et leksikon eller en fagbog. Sågar en telefonbog. Sådan nogle med papirsider, der knitrer eller hvisler let, når man bladrer.

I en alder af 23 fik jeg internet. Og jeg lærte at bruge google og wikipedia istedet.  Og så blev jeg voksen.

I min lomme sidder dog stadig det lille legebarn. Iagttager, dokumenterer og kommenterer dette og hint, klager og skælder mig ud, når alt bliver for seriøst.

Derfor ville jeg benytte mig af den fantastiske mulighed at lave en blog. En ny og større legeplads at boltre sig på.

Men indenfor det felt må jeg pludselig sande, at jeg er analfabet.  Når jeg slår ord op; header, footer, widgets (for at forstå funktionerne sådan rigtigt) svømmer stimer af forskellige ideer forbi, som svar på ting, jeg muligvis gerne vil vide.

Det er lidt som at skulle lære volapyksisk mens man sorterer 115 fiskearter ….eller noget i den stil.

Jeg har besluttet at kaste mig ud i det. Må mine læsere bære over med, hvad end, jeg kommer til at byde dem af omskifteligt indhold og udseende i min første tid som blogger.

– Jytte