Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 16 – Se lyset

At se lyset

At se, hvordan solstrålerne har et helt særligt skær i bygevejr, hen under aften – hvordan det nærmest er gyldentblødt og eftergivende, hvor det lander

At se, hvordan det lægger sig om stammerne i skoven, kæler for efeuen, der kryber op ad skrænten, pakker fødderne af træerne ind i gyldent-grønt

At betages endnu engang af, hvordan lyset lader regndråberne skinne i grene, hegn og sågar haveslangen, som er unødvendig lige nu,  at lyset giver dem et skær af noget himmelsk

At tænke, at regnen vel også er himmelsk, lige så væsentlig som lyset, selvom vi måske ikke ligefrem ophøjer den som det, men nærmere ser den som en konkurrent til lyset, når der ikke lige er tørke

At tage mit våde vasketøj ind

At tænke, at det minder om Palmesøndag og Jesus, – hvordan han blev taget imod som konge/lyset, for 5 dage senere at blive anklaget og dræbt, for at være det selv samme og en konkurrent til lyset, men hvilket lys?

At lave en “se-lyset klip-in-session” midt i al naturromantikken

8<     8<      8<

At se lyset i søskendekærlighed, en tid udlevet i skænderier og slåskampe, – det er godt at lære at sige fra og stå fast på sin holdning….

At vide, at min stemme måske ikke ligefrem var lys hele dagen, men at den blev det

At pakke familien i bilen køre mod storbyens lys

At synes, lyset i Bilka er nærmest svimlende, mens lyset i Bruuns galleri trods alt er mere blidt

At mærke og kende lyset i et “på-gensyn-snart-kys” midt i H&M´s lingeri-afdeling

At huske lyset i min datters ansigt, da vi fandt den rigtige konfirmationsjakke, og de rigtige sko, OG lyset i drengenes, da vi endelig kunne køre videre

At lande hos min bror og svigerinde, smage lyset i knuset, smilene og den dampende kaffe

At overlevere mine små lys + tasker, løbehjul til mine forældre, for et par dages tid

At køre hjem

8<     8<      8<

At pakke mig ind i skibukser og vinterjakke, sætte mig i hængesofaen, lade dråber fra træerne være medvirkende til en fortættet stemning

At lytte til stilheden; fuglestemmer og ind imellem en bil i det fjerne, et fly

At opdage at nattergalen er landet, spekulere på, om den måske også har stillet om til sommertid

At se lyset krybe ned i horisonten, langsomt trække sig tilbage, over på den anden side af engen, tænke på, hvilket sted skumringen her, mon er ved at blive til daggry

At lade mig fascineres af noget så simpelt som den tanke, at solen lyser for os mennesker på skift

At lægge mærke til at fuglene skruer op for intensitet lige inden lyset forsvinder helt, – en skælder ud, i hidsige kort-for-munden-fløjt (hvis man kan kalde det fløjt), en synger hengivent dagen farvel, en gør begge dele

At se en solsort flyve ind i pæretræet, en anden ind i omorika-granen, hvor den giver et kort “jeg-kommer-hjem-nu” signal, inden den lander i grenene, tænke, den måske har en lidt anspændt kone. En tredje sætter sig i mirabelletræets top, synger en sidste strofe

At tænke, de minder om os

At være stille

At sidde en morgen i marts

At sidde en morgen i marts

og gabe og tænke jo-vist

foråret vokser nu dag for dag

og snart skal vi holde fest

 

At nippe af kaffen og se

at underskoven bli’r grøn

mens lyset strømmer fra oven

og kragen følger en strøm

 

af mildere vinde på vej

i cirkler der over skoven

blev vækket til sangfuglens triller

der kom og kyssed’ mig vågen

 

Jeg løber igennem min liste

tænker; mon ikke det går

rengøring, have og toilet

så når vi vel det, vi når

 

Snart er det også påske

vi skifter til sommertid

med hovedet i vinterens gemmer

finder vi budskab om fred

 

Som foråret er min datter

snart yndig i kjole af hvidt

en renhed, på tærsklen til livet

der gives os kvit og frit

 

Og vi vil huske at leve

og elske og lege os fri

jeg skriver det ned på listen

under punkt nummer 10

Deadlines

De kedelige ting har det sjældent med at løbe hurtigt for at standse lige der på deadline. Vi maser afsted, for at hive dem med hen til deadline. Er det at gå over stregen, hvis vi ikke når den, – deadline? Dødens linje! Dør vi, hvis vi går over uden det, vi skulle have haft med?

De sjove ting derimod, de smukke, har med at løbe stærkt. Der skal vi være vakse og fange dem i nuet, ellers er de over deadline, langt før vi overhovedet opdager det. Og så er det for sent at gribe dem

Hvad har vi så? Hvad dør vi mest af?

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 15 – Smileys

At være morgentræt, men at blive vækket inden sengetid

At tænke, det fantastiske ved verden og livet er, at inspirationen nogle gange kommer fra fuldstændig uventede kanter,
som fx. at få det sødeste svar fra Saxo på et spørgsmål, ang en bog, jeg burde have kendt svaret på, hvis jeg havde læst ordentligt igennem

At blive anmodet om at give smiley-vurdering af svaret, og uden tvivl trykke på smilende smiley

At få lyst til at uddele smileys

At give en smiley til Brugsmanden, som idag kæmpede med at skrive mit navn på scanneren i post-afdelingen, mens den blev ved at lave mit navn om til Delisia

At give ham en ekstra smiley for glimtet i øjet og det skæve grin, da jeg kækt kommenterede, at så vidste jeg da, hvad jeg skulle hedde, hvis jeg en dag gik til numerolog og fik bud på at ændre navn

En blinkende smiley til min datter for ikke at vende det hvide helt ud af øjnene, da jeg fortæller en allerede brugt vits til hendes klaverlærer

At give en smiley til hendes klaverlærer, fordi han fortæller endnu flere dårlige vitser (ifølge teenagere og andre)

En smiley til min bil, fordi den triller mig, børn og alverdens ting rundt på kryds og tværs i hverdagen i en radius af 20 km

At tænke, den spinder et fint spindelvæv, der ved dagens ende hænger i luften som usynlige trådes spor af liv

En stor smiley til naturen, som sætter sig helt frivilligt i det spindelvæv; marker, der nu bliver grønnere og grønnere dag for dag, læbælter, skove, vandhuller, søer, enge, bakker og snoede veje

At give en meget sur smiley til de, som kaster dåser, McDonaldsposer, juicekartoner, chipsposer og andet skrald ud af vinduet

En smiley til mig selv for at vælge ikke at hidse mig helt op ved tanken lige inden sengetid

At give min yngste søn en smiley for stadig at gide at putte med mig i sofaen

At give min mellemste søn en smiley for at drømme om at købe en gravemaskine, så han kan give mig et godt tilbud på gravning af haven

En taknemmelig smiley til mine hænder for at tage opvasken og smøre madpakkerne, når jeg ikke selv gider

At give min dyne en smiley for at ligge deroppe i gavlen og vente på mig

At give min ældste søn en smiley for at sikre mig en allersidste køretur inden jeg hopper i fjerhavet og drømmer mig frem til en ny og spændende dag, som for en sikkerhedsskyld og på forhånd får en kæmpestor smiley

At give alle jer læsere en smiley med ønsket om smilende søde drømme og en smilende dag imorgen

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 14 – Overblik

At prøve at skabe overblik

At forestille mig, at når der er noget, der hedder overblik, så er der vel også noget der hedder underblik

At spekulere på, hvad underblik så er

At føle, det er en dyne over hovedet og en periodisk hjernerotation, hvor tandhjulene skifter, før man når at se, hvilke der var anledning til de næste, der sattes igang

At tænke, det også kan være noget som en gammel æblekasse, der er vejrbidt og uden æbler i. En man løfter op, og håber automatisk bliver fyldt med de gode æbler, mens de rådne allerede er sorteret fra, fordi man ikke kan finde stigen, selv kravle op og plukke

At huske, det er forår og slet ikke æbletid, men at mirabelletræerne nok snart blomstrer

At se himlen igennem sprækkerne, mens jeg holder kassen oppe over hovedet, solens lys, opdage at den bringer varme med sig idag, fylder kassen med lys

At lappe varmen og lyset i mig

At stille den igen, vide, at det hverken handler om kasser, æbler eller sol

At tænke, at underblik også kan være, at mærke verden så tæt på, at selvom man er nærsynet, kan man ikke skelne det ene fra det andet, alligevel fornemme en masse løse tråde lige uden for synsfeltet

At mærke, at under fødderne, er jorden stadig den samme

At huske, at jeg idag så spætten tæt på, for første gang i mit liv, tænke på de små varme hænder, åens rislen, den stille færden i skoven for at se på den spætte, de små ansigters andægtighed, da vi fik øje på den og sikkert også min egen

At være fascineret af fjerenes farver, huske, den har et låsesystem i nakken, så den ikke får hjernerystelse, når den hakker

At låse mit eget hoved, lave en plan, se skemaet for mig, uret og dagsprogrammet, der presser tiden til vakuumpakket liv

At finde en lomme af tid, hakke trådene ned på papir

At give mig selv lov til at føle underblik, i en fortættet tro på, at der er mere styr på det, end jeg tror

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 13 – at rydde op

At rydde op

At sortere huer og vanter og tanker, putte alting i ordnede kasser

At vide, at det med tankerne er løgn, og også det med alting

At tænke, at noget også er noget, og mere end ingenting

At køre på genbrugspladsen med noget af det frasorterede, fliser og tapetrester fra badeværelset, fornemme livet der, sådan en søndag lige inden lukketid

At se murebrokker i rigelige mængder skovlet på kneben tid, af en langhåret gut i sin 3. alder med en bil som vist er i sin 5.

At lægge mærke til, at den er læsset så godt, at den nærmest stejler provokerende, skriggul op mod de blå containere

 

image

At lige nå at skimte de stole, konen kalder på manden, for at han skal se, – lænestole i gammeldags stil, med broderet betræk i beige vist med blomstermotiv og måske i mahognitræ

At tænke, de måske ender i præstegården, for det var præstens kone der kaldte, forestille mig, de sidder og drikker the i de stole og nusser hinandens fødder

At sortere i småt brændbart, deponering og genbrugstøj, tænke på, hvor det mon ender, – i en genbrugsbutik, i en flygtningelejr eller måske bare som klude

At hente sønnen på job, tage en omvej, for at se, om der skulle være noget spændende at fotografere

At køre igennem et nærmest øde landskab, vissent græs og nøgne træer, ventende, næsten lige som os selv, på at springe ud

At finde ud af, at lyset idag ikke er godt til fotografering, men at vi smiler og finder mange spændende motiver og tanker at dele, selv springer lidt mere ud

At komme hjem

At mærke, at noget roder rundt deroppe i en vældig sammenkogt ret, krydret selvfølgelig, med skidt og kanel og en stor skefuld peber, der overdøver alt det andet

At føle, jeg ikke helt kan finde ordene, tænke, det måske er et digt på vej

At prøve at fange ordene med et vintermørnet sommerfuglenet, få held med det, være spændt på, hvad det mon er

At hive sedlen op af nettet, folde den ud, læse;

fortsæt oprydningen

At lave en kop Sweet Thai Chili The