Frihed?

Tanketom

Jeg lukker øjnene

ser, føler efter.

Sort sejler jeg igennem intet

bare svæver

 

Det værker i min ryg.

Jeg retter lidt på puderne i sofaen.

Det var så dét sorte intet

– hurtigt kommet, hurtigt smuttet igen.

 

Har jeg siddet for meget i dag måske?

Trænger jeg til træning?

 

Jeg ser straks et helt heppekor for mit indre blik

med stramme shorts og svedbånd om panden,

– entusiastiske motionister selvfølgelig

nikke voldsomt med hovederne

som klokkeblomster i stiv kuling

 

Et syn?

 

Jeg har da vandret i haven, tænker jeg.

Tænkt over, hvordan den måske kan udfolde sig

under mine hænder

mens jeg udfolder min krop under dem,

frem mod målet.

 

Altså sådan rent fysisk

Med sav og grensaks,

trillebør, spade, greb,

ild endda

 

En plan om en halvvejs planløs fremfærd

i håbet om, at der ud af det

kommer en ny plan.

At brænde de visnede grene, så man kan se.

Fjerne det, der ikke bærer frugt.

Give plads til, at nyt kan opstå.

 

Senere under fælles øjne,

fælles hænder, fælles ideer.

Måske SKAL der være klokkeblomster.

 

Det er jo det:

Skridt for skridt

Plante for plante

Plan for plan

Der hvor vi spiller bold, men ikke så højt op i luften

at den lander i naboens mødding

 

Stille boblen af danskvand med citrussmag.

Sådan en glæde hviler her lige nu.

Med blikket ud gennem ruden

og lyden af krager, køer der brøler,

småfugle.

Mens det er blevet for koldt for mig

kalder de solnedgangen ned over engen.

 

Alting har en pris, tænker jeg.

Men hvorfor?

Der ligger en mørk skygge over mig.

Jeg er ved at studere mig ud af den, – eller prøver.

 

Jeg ved det jo godt.

Tror jeg.

Hvad jeg vil og ikke vil.

 

For det er måske netop det jeg vil;

Skridt for skridt

Plante for plante

Plan for plan

Ikke kun hvad angår haven

men allermest hvad angår livet

 

Hvad vil du? spørger jeg ud i luften

 

En flue summer og bumper mod ruden

igen og igen og

igen

 

Frihed?

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 29, – at give tid

At tænke på tid

At tænke på det med at have tid i aften – sådan en søndag, til at sætte mig ud i haven efter at have puttet de mindste, bare være og være til i en nedgående junisol, sanse, hvile, filosofere, skrive

At tro, at jeg ved, at hvis man spurgte et ordensmenneske, sådan “et for alvor ordensmenneske”, så ville der først være tid til det, efter jeg havde hængt vasketøj til tørre, smurt madpakker og ryddet resten op efter aftensmaden, tørret badeværelset over efter de sidste brusebade og stillet stole m.v. pænt på plads efter dagens brug

At være glad for, at jeg ikke er ordensmenneske

At sætte mig på de bare fliser foran drivhuset, – her er endnu en lille tid i sol, selv efter klokken 21, skubbe til en bunke halvtørret ukrudt, jeg ikke tog mig tid til at smide i kompostbunken, da jeg hev det op

At vide, der ligger flere af sådanne bunker rundt omkring i haven, tænke, der nok bliver tid til at fjerne det i næste uge

At vende ansigtet mod den sol, der lige nu ligger lavt mellem 2 af naboens træer og blænder mig, hvis jeg kigger imod den

At lade være, bare nyde, at den kan, hvis jeg vil

At se, at nu blomstrer citrontimianen vi plantede sidste år, og de selvsåede akelejer, purløgene, og en enkelt fingerbøl, jeg ikke kender fra tidligere tider, – alle i lilla nuancer omsluttet af alt det grønne og så de hvide ærteblomster, der overlevede vinteren som grønne spirer, der aldrig nåede at blomstre

hvid ærteblomst          fingerbøl

At glædes over, at de nu har fundet deres tid til blomstring og sender forførende dufte ud i luften, et år efter såning

At sniffe lidt af den duft, blive salig

At spekulere på det med at så, – at vi forventer det skal vokse og blomstre næsten på samme tid, men hvor megen des mere glæde det bringer, når det pludselig viser sig at sætte blomst på et tidspunkt, hvor man faktisk havde givet op

At fundere over, om det er sådan med livet og vores relationer, de ting vi sår, – at de måske ikke spirer, gror og blomstrer med det samme, men at det ikke behøver være ensbetydende med, at de frø var spildt

At overveje tiden som det, at køre min søn til fødselsdag i Grenå, stå og tale med en gammel ven derude ved vejen for pludselig at se en ny ven, komme susende forbi på cykel og finde ud af, at det faktisk er lige der, hendes nye hus er

At vide, at det nye hus har været hendes et år, det er bare mig, der ikke har taget mig tid til at se det

At endelig tage på visit, snakke, drikke en kop kaffe, smile, sige at jeg kun har lidt tid, og vide, at det har hun også

At sige, at vi har haft en fantastisk weekend ind til nu, endelig lidt sommervejr, at jeg helt har glemt kulden og blæsten for 3 dage siden, føler, den aldrig rigtig var der

At vide at for 3 dage siden var det omvendt, – at jeg der følte, at de lunere dage, aldrig havde været der, – i år altså, og nok aldrig kom tilbage

At tænke på, hvordan tidsfornemmelsen og sanserne hænger uløseligt sammen, at noget kan erindres meget nært, i en øjebliks-sansning, noget, der føltes utroligt fjernt for kort tid siden

At blive bekræftet i den fornemmelse, da jeg ser på min søns sandbedækkede ben (som skal puttes i bilen hjem) efter en første “sommerdukkert” og føle det lige var i går, jeg sidst havde 3 -4- 5 sandede, sommerglade, badetøjsklædte børn i bilen, på vej hjem fra stranden, med spande og skovle, og saftevand og tæpper og sand til en hel sandkasse

At strække mig, tænke, åh jo, sommeren får også sin tid i år, om vi tror det eller ej

At tjekke DMI og se, at de melder regn i morgen

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 28 – At bo på landet

At tænke på det med at bo på landet

At gøre det, fordi det er dét, jeg skriver om, og det jeg skriver om, er jo godt at overveje engang imellem

At overveje hvorfor, det er godt at overveje, tænke, at jeg jo også skriver om så meget andet

At sige til mig selv;  – sådan er det vel med mange ting, – det er godt ind imellem at standse op og spørge sig selv; hvad er meningen med det her? Hvad er meningen med livet? Skal jeg blive ved, eller finde på noget andet?

At synes jeg allerede er træt

At komme i  tanke om, at jeg også savner min dagslyslampe, som jeg pakkede væk i midten af maj – der er så gråt i aften, mørkt næsten

At vide det er lidt løgn

At undre mig over, at det er som om, at lyset, vi tænder i huset, lyser mindre, nu hvor vi nærmer os midsommer, og at gråvejret samtidig nærmest bliver mere gråt end om vinteren både inde og ude

At spekulere på, hvis jeg nu går ud? Hvis jeg nu tager en tyk trøje på og måske min regnjakke og går ud, sidder der, ville det så føles lige så mørkt, som når jeg sidder herinde?

At sætte mig i min hængesofa, opdage, at det faktisk ER lidt lysere, men også en del koldere, høre vinden i træerne og fuglene

At tænke, at vi er nogle mærkelige væsner os mennesker, – at det nok har noget med forventninger at gøre; vi forventer, det er godt vejr nu. Der skal være lys og varme, det skal være dejligt med sommer, vi skal grille, vi skal bade, vi skal slikke lys og sol, ikke som nu, – svøbes i koldt og gråt

At huske, at der faktisk har været skiftende sol og regn i dag, og at jeg opdagede det

At være taknemmelig for, at jeg trods alt havde mulighed for at nyde det, når solen lå forrest, huske på den frihed, vi har her, til at gå ud og ind, som det passer os

At overveje om vi egentlig bare er RIGTIG gode til at glemme, hvordan den er, – den danske sommer, også selvom Thøger Larsen skrev om den i 1923; Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde Farver i Sky og Vand, snart nøgne Piger ved hver en Strand

At vide, at han skrev det netop fra min barndomsegn i Vestjylland, hvor de saltblæste strande er mere forblæste end her, og mine små fødder alligevel betrådte dem med gummistøvler og bare tæer (alt efter vejret), og små flittige hænder, der samlede muslingeskaller og smukke sten

At lytte til fuglene, deres sang, – tænke, at de har evnen til bare at glædes, over at det er deres tid netop nu

At overveje, hvad så er min tid

At tænke på en dukkert i Kattegat, forestille mig mine tæer i vandet, mærke en kold vind kravle op under buskebenet, droppe det igen

At forestille mig små cafeer og jazz, – så var det vel sådan noget man skulle, og så se på det frodige landskab gennem bilruden de omtrent 60 km ud og det samme hjem

At komme i tanke om, at der snart er Gjerrild Kram Rock Jazz festival og gratis koncerter i den anledning

At glædes over, at jeg for en gang skyld har netforbindelse på terrassen, – det må så være vinden, der er i den rigtige retning, – så kan jeg tjekke programmet uden at gå ind, søge på Youtube, lytte til Backseat, som bla. spiller lørdag aften og lige nu, sammen med fuglene på min terrasse

At drømme mig frem til en sommeraften (eller én med striktrøje og halstørklæde) en enkelt fadøl og min kæreste i dans på det udlagte klik-dansegulv i teltet, glemme vejret en stund

At skrive til ham på facebook; “skal vi danse”?

At opdage, at en selvsået fingerbøl blomstrer med purpurklokker ved højbedet, hvor citronmelissen gør sig til som busk og lægger an på purløgene, der blomstrer med lilla pomponer ved siden af

At tænke, det næsten ser ud som om de danser

At få svar fra min kæreste; “ja”

At kigge en sidste gang ud over engen, fryse, beslutte mig for “i morgen, no matter what, – så er jeg på havearbejde”, gå ind igen, mærke varmen slå mig i møde, finde min dagslyslampe

At skrive: Jeg bor på landet, fordi jeg elsker det, og i øvrigt har jeg et miljø- OG økonomivenligt varmeanlæg

lommesyn

Så er det sommer i Danmark

Skumringen sniger sig ind over engen

nattergalen synger sine triller,

bli’r den mon aldrig træt?

Træt af vejret, træt af sangen,

træt af manden/konen og ungerne med?

 

Her er nu også liv i reden

vi skændes (næsten) ikke, og synger også lidt

og vi holder varmen og håbet ved ilden

med støvsugning, indendørssysler og snak

og brænde i brændeovnen

 

Naboen har parkeret sin fine

organge og hvide mini-graver

lige udenfor vinduet, – altså næsten

når jeg kigger i fugleflugtslinje over engen

er den det første jeg ser

 

-venter den måske som jeg?

 

På sommeren, – den skulle være her nu

der står Juni i min kalender

og om lidt holder skolen fri for en tid,

det er årstid for dasen, og hygge og leg

så fri som fugle, så kåde som sommerkid

 

Jeg skulle også ha slået græsset

jeg skulle ha bygget et sted til kompost

jeg skulle ha luget, klippet lidt ned

og gulerødderne skulle spire op

og løgene og salaten med

 

Men der er ingen gulerødder i sigte

ingen vækst i salaten

ingen løg der spirer og gror

kulden har trådt i spinaten

 

Nu sidder jeg her en midsommeraften

skriver en midsommervise

en midsommervise i efterårsvejr

kulde og regn og lange underbusker

gummistøvler og en sydvest

 

Selvom jeg ikke har sådan en

drømmer jeg om den nu i dag,

for den ville passe så fint  så fint

til min lilla regnjakke, de sorte regnbukser

de gule gummistøvler

 

Gult foroven, og gult forneden,

så er det sommer i Danmark

på engen er øer af blomster i gult

og så er det sommer i Danmark

 

 

Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 27 – at vælge som vinden blæser

At tænke på valg

At se solen skinner og alt er frodigt og grønt, gult, lilla, rødligt, hvidt og pink

At vælge at ville være ude i dag, – både for at arbejde i haven og sidde og nyde det, skrive måske, spille lidt guitar

At hælde en kop kaffe op, sætte mig på terrassen, for kort efter at erfare, at der ikke kun er sol, men også kraftigere blæsevejr end håbet, og det er et koldt et af slagsen

At tænke, at sådan er hverdagene også ind imellem (eller måske nærmere ofte), fulde af blæst

At spekulere på, hvad det så ER, der er blæsevejret i hverdagen, – programmet, egne forventninger, andres forventninger, de ting, der altid går galt eller kommer i vejen, den virus der har hærget familien de sidste uger, de ting man roder sig ind i, selvom man siger, det bare er for hyggens skyld, – livet i sig selv måske?

At huske, at hverdagene heldigvis i dén henseende trods alt blæser med en noget lunere vind, om end der kan være rigeligt af den

At vælge, at det næste jeg skal øve mig i, er bare at være i den vind, som et træ, med rødderne dybt forankret i jorden, – kom an, jeg står fast! At få hår i munden, se mine to-do-lister blæse ned på fliserne, hoppe afsted efter dem

At vælge, at flytte mig om på den anden side af huset, opdage at her blæser det også, – i hver en krog er der blæsevejr, og der er ellers mange kroge

At vælge at sætte mig i drivhuset. Her trækker det kun, – fra ruderne itu

Drivhus huller 1

At vælge at hente en trøje mere, drømme om den dag, vi bygger et nyt drivhus, huske det skal være så stort, at der er plads til en sofa, – så kunne man være sofavælger sådan en dag

At sætte mig på stolen ved cafebordet, erkende, den er lige så hård, som den plejer at være, overveje at hente en hynde, kigge på kapilærkasserne med tomater, peberfrugt og chili

At indse, at det ikke står særlig godt til, at dræbersneglene nærmere får peber og chili til at vokse nedad frem for opad

At vælge, at tage kampen op.

At hente syltetøjsglas og øl, grave et glas ned i hver plantesæk, fylde lidt øl i, og drikke resten af flasken

At tænke det egentlig kunne være smart, hvis man også kunne gøre sådan med de politikere man er træt af at høre på, – et sylteglas med øl i, og så låg på, når de var gået i fælden

At overveje, hvor jeg så ville vælge at sende dem hen

At synes, at den valgkamp der føres op til et valg, oftere handler om det, man IKKE skal vælge, fremfor det man SkAL vælge

At tænke, det er absurd

At opdage, at det også er absurd at sidde her inde i  drivhuset, alligevel fryse og nedlægge veto mod blæsten, som om, det kunne hjælpe på noget som helst.

At gå ud i blæsten, luge lidt i et bed, i to, grave sneglefælder ned, hælde øl i, ved hindbærerne

At få hår i øjnene og ikke kunne se, overveje en hårelastik, – men de er altid væk, – tænke på, om jeg selv er havnet i en fælde, – en vindfælde?

At vælge at gå ind, smide mig på sofaen