Inspiræa

Spiræaen er sprunget ud

mens jeg krydsede broer mellem dig og mig

landende i et andet land

end det, der hedder; mig-min have-og jeg

 

Og sammen krydsede vi broer der

i det land mellem intet og alt, og alt der imellem

landede på en levende strand

på Sydsjælland i høj sommersol

 

Mens vi kyssed’ os varme og køled’ vores kroppe

i sommersvalt vand mellem vandmænd og fisk

og sommerklædte stemmer og hvinende kroppe

stod den herhjemme – spiræaen,

foldede sine blomster ud,

uden at nogen så det

 

I bløde nuancerede purpurbuketter.

Små bløde kys samlet til et hele

med små bitte støvfang som knappenåle

i en prinsessenålepude

 

Inspiræa er det virkelige navn

springer ud, når ingen ser det

står der og lyser når man kommer hjem

hvisker; sommeren er her igen,

sommerprinsesse, hvor på kortet sætter du næste nål?

Hvor i landet, drager du næste gang hen?

 

På fliserne under ligger glasskår og stritter

fra havelampen, slået itu

et splittet hele i skærende dele

lige så skarpe som blomsterne er bløde

 

Mellem dem hænger Liden Vintergrøn

udmattet efter en lang og udfordrende forårs-pakour

Den har gjort sit, det er tid til hvile

sommeren har taget over

 

Jeg lægger mig på maven på fliserne

for at se det hele fra en anden side

mærker de hårde sten lægge min krop i udstrakt vinkel

giver mig varme efter dagens sol

 

Jeg tænker tja;

livet lever både her og der

lige meget, hvor vi selv befinder os

vil der altid være et liv,

under, over og omkring os

 

Inspiæa er dit virkelige navn

små bløde kys samlet til et hele

så blødt hvor andet er splittet og hårdt

selv fliserne viser sin gode vilje

hvisker; sommeren er her igen,

sommerprinsesse, hvor på kortet sætter du næste nål?

Hvor i landet, drager du næste gang hen?

 

Jeg kigger op i en purpursky

hvisker; det samme sted igen

men jeg kommer hver gang hjem,

ja, jeg kommer hver gang hjem,

og du! En dag kommer han også hjem.