Sort Sol

Bynken står stivnet
i halvvissen stand
hvor solen forlod den
i en brunlig brand
Og grå-tunge skyer vil
haste ind fra vest
true med halvkolde dråber og blæst

Køernes muler
i gul-grønne strå
søger de saftige
rester, – nu få
Mens hjortene slås
for at vinde en hind
plante et forår, før vinteren sætter ind

Der er noget i luften, der trækker sig sammen,
strækker sig ud og trækker os med
trækker os ind mod hinanden og nynner
sange om endnu en afsked

Sort sol
stærene samles i sundet
Sort sol
danser en tak for i år
Sort sol
bølger et håb under himlen
sort sol
om det der består

Vi samler i kurve
og spande og kar
træernes gaver,
det sidste vi har
Mens skovene gløder
og blæsten slår til
hvirvler os hen imod mørkets pupil

Vi bøjer os ind under
løvfaldets vers
slipper det slidte
der sidder på tværs
Vi håber og beder at hvad vi må la’ dø
skaber en plads til et nyt forårsfrø

Og der noget i luften der trækker sig sammen
strækker sig ud og trækker os med
trækker os ind mod hinanden og nynner
sange om kraften i kærlighed

Sort sol
stærene samles i sundet
Sort sol
danser en tak for i år
Sort sol
bølger et håb under himlen
sort sol
om det der består