Det’ søndag den første november

Det’ søndag den første november

og vi vil en tur ud i vejret

Ud i et nyslået efterårstrip

en kådhed vi får foræret

 

Kastanjealléer og slotsromantik

et vandløb, en sti mod det vilde

træerne flammer og luften er mild

og fantasien en kilde

 

Historier digtes, – om os selv nuvel

på det slot som grever og grevinder

mens grenene spejler en svindende pragt

i voldgraven, hvor der bor ænder

 

At drengene løber og kvinderne tuller

mens manden og hunden spadserer

det hører vel med til “familien på tur”

vi hygger os hver især

 

At samles igen, balancere os ind

på ubetrådt grund lidt fra vejen

sætte os ned på løvfaldets tæppe

under træernes svajen

 

At pakke kaffen og trøflerne ud

sidde og lytte til skoven

At glemme hverdag og lommesmerter

i lyset af blade fra oven

 

Det regner, siger min kære nevø

men det er blot vinden i løvet

Forundringsfulde og efterårsvarme

bli’r vi vist glade i låget

 

Og skumringen lander og vi må hjem

men vi lover os selv, at vi kommer

til vinter igen, i et snevejrstrip

med humør som om det var sommer

IMG_1130