Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 1

At have influenza og mægtig ondt af mig selv

At blive badet i sollys fra vinduet og huske, at det er marts og foråret er på vej

At opdage, hvor meget mine vinduer trænger til at blive pudset

At spekulere på, hvis fingre, der er glidebaner efter, hele vejen hen over ruden

At tænke det er rart, der i det mindste er nogle, der sætter aftryk.

At opdage, at træerne og lyset spejles i de facetslebne kanter.

At lade øjnene slappe af, synet glide sammen, se billedet, der træder frem, med striber af himmel over og under skoven

At putte kartofler i porresuppen fra igår, for at få den til at strække idag også.

At vide, at kartoffelsuppe med porrer i, er godt, tænke, at så er porresuppe med kartofler i nok lige så godt.

At synes det er noget mærkeligt bacon de sælger i Lidl. Det plejer da ikke blive sådan sort, når man steger det på panden?

At dække bord, sætte stearinlys på og lytte til min yngste søns nynnen/fløjten/syngen “Final countdown”

 

2 thoughts on “Hvad jeg gerne vil nå i mit liv 1

    • Jytte

      Hey
      I’m happy to hear you like my writing. This is a quite new world to me, and I do not know AOL. That’s why I can’t answer your question, but thanks anyway. Have a nice day 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *