Det vi husker

I dag tog jeg mange billeder.
Måske endda nogle gode.
Jeg havde lånt min kærestes kamera, som kan tage en billedserie i et selvvalgt antal minutter.
Jeg havde sat det på et stativ og hoppede så rundt og legede model,
mens han lod som om, han lod som ingenting.

Jeg gik op af bakker og ned i sprællevende farver.
Jeg sad og lå i græsset.
Jeg plukkede visne blomster med frøstande
klatrede i træer, – eller forsøgte,
og jeg svingede med hår og halstørklæde som sig hør og bør
når nu man leger model.

Og der var endda havudsigt.

Solen skinnede.
Vi havde med til et glas rosé og et par kopper kaffe.
Han havde med til at kunne tegne imens.
Jo. Der blev mange gode billeder
mange gode minutter.

Så var det, da vi kom hjem.
Billederne kunne godt nok ses på kameraet
men de var ikke gemt, kunne ikke gemmes
og de kunne ikke overføres.

Det brugte vi så en hel del tid på at finde ud af var fordi,
jeg havde indstillet kameraet forkert.

Og så var det jeg tænkte på
hvad i dag skulle lære mig:

Processen er det vigtigste
Hvad vi fylder i vores minutter er vigtigere
end et bestemt output.

Outputtet i dag blev;
frisk luft
samvær
leg og følelsen af frihed

De billeder er netop de, som stadig hænger fast på nethinden.
Det er det, vi husker







Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *