September

September søde september. Du starter med at vise dine muller, sende lårfede stråler ind over landet med efterårstræk til følge.

Vi trodser dig, da regnen hører op, køber en engangs-grill og pølser og pakker fiskegrejet.

img_9309

Der er masser af vand og masser af sten, og også masser af tang. Vi fanger en pølse i posen og lægger på kullene, da vi tror, de er klar.

Halvkolde pølser en halvkold dag, – vi kigger på hinanden og konstaterer; vi havde det i hvert fald skægt.

Og så blev det mandag.

Sæsonen er startet, – vi kører og kører, til badminton, til fodbold, til dans, til musik, til og fra arbejde, og ud i det blå. Siden drager vi mod Sundet for at se sort sol.

De sælger kage derude, – et par mødre og deres drenge, lidt lun kaffe til kolde fingre.                                   Den ny turistattraktion, som for et par år siden blev blæst op med en stor luftballon, har tilsyneladende hængt i luften siden, omend stærene måske ikke helt har.

Lidt ekstra varm luft til de udkantsramte, tænker man, – man kan jo gøre en forretning ud af alt, og egentlig er det hyggeligt.img_0929

Og stærene kommer, i små flokke, et par af dem samles og forsvinder igen bag træerne.

Nu kommer de igen, siger vi og venter med spænding klar til opvisningen.

De går direkte i rørene for natten, og trækker alle andre småflokke med sig i plettede skyer, der ikke gør noget nummer ud af det.

Så fik vi også en tur ud af det, siger vi og rejser os. Det er så sundt med frisk luft. Også om efteråret.

Og pludselig kommer sommervarmen.

Lune dage, der bringer os tilbage, eller måske nærmere frem til en strand, i et andet land, langt herfra.     Varmen pakker sig om huden, kysser hver en svigtet plet, hvisker tabte sommernætter i vores ører.

Vi tror på det nu, siger vi, mens hyben flammer og æbler rødmer. Vi plukker druer og lader dem smælde på tungen så saften driver.

Jeg investerer i et kamera og tager på tur i tide og utide, studerer natur, køer (og andre dyr), og broer og fiskere, jeg ikke tør spørge, om jeg må fotografere, og i stedet fanger røven af.dsc_0425

Jeg bestemmer mig for, at SNART vil jeg være mere modig.

Jeg tænker lidt over det, og imens kommer der trods alt noget i kassen, godt som dårligt. Alt nyt tager tid at lære, og man kommer jo altid hjem igen.

Vi spiser på terrassen dag efter dag og føler os mere og mere lykkelige.

Vi gaber og bliver enige om, at det bare er om at nyde det, så godt man kan, og så må resten være, som det er, – alt det havearbejde man burde lave, uden at gøre mere ud af det.

dsc_0278

Aftenerne er intime, – smukke farver glider over himlen og månen kigger ind over jordens rand, så vi aldrig før har set den så stor.

Vi fortsætter september, fisker og fanger alt, hvad kan fanges – madplaner, dagsplaner, fotoplaner, fremtidsplaner, budgetplaner, ugeplaner, og køreplaner til ind i aftentimerne.

Berlingoen parkeres for natten, hjemkommet med en ny hvislende lyd fra bunden og tættere på 300.000 km. end før. Dampen stiger i solnedgangen. Godt man nåede hjem til at se det.

dsc_0645

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *